BULLHJORTH

Musikken er vores liv på så mange måder. Vi lever af den og vi kan ikke undvære den. Du kan smide en månedlig mønt i hatten her ❤️

Vi er Gorm Bull og Palle Hjorth. Hver for sig og i fællesskab lever vi af vores respektive kunstneriske virker. Gorm Bull er sangskriver, sanger og speaker. Palle Hjorth er organist, pianist og komponist. Sammen laver vi dansksproget musik. Du kan bl.a. finde vores albums MIT LIV ER ALLES og ALT ER NU på din streamingtjeneste. Snart er også HIMLEN OG DYBET klar til at blive sendt ud i verden. De to førstnævnte titler er også blevet udgivet som bøger. Du har lige nu en unik mulighed for at høre Gorm Bull læse højt fra MIT LIV ER ALLES. Det gør han på Facebook fra 3. - 7. maj kl. 21.30 og et par sider frem. Det er ingen hemmelighed, at Corona-krisen har gjort det sværere, at være kunstner. Men vi vil ikke holde op med at give koncerter. Det er vores levevej OG vores puls og hjerteblod. Derfor har vi, indtil videre, givet 8 onlinekoncerter på Facebook. Dem kalder vi Smugkoncerter og dem kommer der nok flere af. Derudover planlægger vi at lave en podcast-serie, som vi kalder Perron. Hver podcast vil være med en gæst, samtale og samspil. Vi lover at det bliver hyggeligt og nærværende. Ved at være vores Mæcen og smide en månedlig mønt i hatten her, kan du være med til at holde gang i vores kunst, både under og efter krisen. Vi vil kvittere med hilsner, billeder og indblik i musikerlivet her på Mæcen.com og med jævnlige koncerter og, når de lige straks kommer igang, også podcasts.

Minimum 15.00 kr