Dansen intensiveres

Hjælp mig til at komme i mål med en af verden bedste danse uddannelser
Jeg hedder Jacob Gregersen. Jeg er danser og musiker og disse to passioner har altid være en del af mig. Jeg har fået den kæmpe ære at være kommet ind på SEAD, Salzburg Experimental Academy of Dance. Det er en af verdens bedste danse skoler og er super kreativ i sin måde undervise spirende kunstnere. Top profesionelle lærere kommer ind fra hele verden for at undervise i kortere og længere perioder.  Jeg har det sidste år boet i Berlin og studeret Contemporary dans, og ved siden af har jeg spillet i band og indspillet et album hen mod sommeren 2020. Her har jeg været aktiv som bassist til koncerter og indspilning, og jeg er director og koreograf på vores musikvideo som udkommer snart. 

Min erfaring inden for rytme, musik og dans udspringer fra Vest Afrika og Brasilien hvor jeg har rejst meget og taget intensiv undervisning i percussion og dans. I Senegal har jeg studeret "Sabar", en traditionel danse og spille stil som er særligt populær i hovedstaden Dakar. I Brasilien har jeg studeret Orixas og moderne dans i Salvador, Bahia. Orixas er en danse og spille stil der stammer fra Yoruba folket fra Nigeria, Benin og Ghana. Det er fra denne undervisning og disse oplevelser at der kom rigtig ild i min passion for dansen og musikken. Det gav mig blod på tanden til at blive ved med at kæmpe for sammenhængen mellem disse 2 felter. Musikken og dansen er i virkeligheden et og det samme. 

Nu får dansen så et ordentligt hug på SEAD, Salzburg Experimental Academy of Dance. Skolen er privat betalt og derudover er der husleje osv. Skolen er så intens at der ikke er meget tid til arbejde ved siden af. 

Her på siden vil jeg dele forskelligt indhold. Jeg vil dele kreationer som musikvideoer, album, danse performances, livesessions, koncert film etc. Jeg kommer også til at dele fra mine næste ture til Senegal og Brasilien. Eksklusivt danse og musik materiale fra den hotte scene i Dakar, eller den buldrende danse stil i Brasilien. Alt hvad jeg laver som kunstner vil blive delt her. Det værende som bassist, percussionist, danser etc. 
Minimum 10.00 kr