Otilia

Et mæcenat om et bæredygtigt liv og en etisk bevidst brug af internettet. Derudover lidt kærlighed for ord, billeder, video og Mæcen.

Mit navn er Otilia Leschly og jeg er 25 år gammel.Jeg arbejder som Digital Projektleder for et digitalt bureau på Fyn og så er jeg såkaldt co-founder af Mæcen, som er det website, du er på lige nu. Vi har været i gang siden 2014.Mæcen er en platform under et andelsselskab, ejet af over 5.000 musikere, der har eksisteret siden 2004. Det hedder DiGiDi og fungerer som distributionservice fra kunstneren til streamingtjenesterne. DiGiDi står bag hver anden danske musikudgivelse, og alt overskud udbetales. Alligevel tjener musikerne næsten ingenting. Alle, der leverer kreativt indhold på internettet, tjener næsten ingenting. Det er næsten frivilligt, af egen lomme og af egen vilje. Eller som omvandrende reklamesøjle, for produkter, som ingen behøver, mindst af alle Jorden.

Jeg er fra 1995. Jeg er opvokset med den digitale tidsalder. Internettet og jeg er legekammerater.Min Far købte Otilia.dk til mig, da jeg var barn. Samme alder, som da jeg hev ham i ærmet, og spurgte ham, hvor floppy disken til internettet var.

Senere lavede jeg en hjemmeside på Otilia.dk, der hed Kaninus, hvor mine veninder spillede med. Vi havde kaniner, jeg havde tegnet i paint, og jeg tror ikke rigtig man kunne noget andet end at se dem, men jeg husker det som en følelse af, at have travlt og nærmest lede mit eget lille firma.Senere brugte jeg det til at lægge digte ind, jeg delte digte som andre delte statusser og billeder. Jeg lavede en webshop, hvor man kunne købe en digtsamling, der hed "Blot et Objekt", som jeg selv printede ud og solgte. Jeg tror jeg solgte 5.

Jeg gik hele vejen med litteratur i den periode, jeg skrev Studieretningsprojekt om Det Formelle Gennembrud, at litteraturen ikke kun længere kun fandtes i ét format, bogen, men nu befandt sig på næsten alle forme gennem medier. Det jeg skriver her, er det litteratur?Måske en dag.Jeg læste autobiografiske værker (hvor det er svært at skelne, hvad der er fortæller og forfatter, fordi lighederne næsten er identiske) og min passion lå i forfatterne. Mine reality-stjerner. Asta Olivia Nordenhof, Yahya Hassan, Suzanne Brøgger.Gid der var et univers, hvor jeg kunne være sammen med de her forfattere, læse hvad de læser, se de ting de skrev i deres notesbøger og følge med i processen i deres værker. Deres liv og dem de var, bag deres ord.

Langt inden jeg blev multimediedesigner og nu digital konceptudvikler, sagde jeg til min far, at det jeg manglede på internettet, var en platform, hvor jeg ikke fulgte mine venner og så hvad de lagde ud, men derimod et sted, hvor de personer hvis kunst og kreationer jeg elskede, kunne lægge deres ting ud, et sted hvor jeg kunne være med.Han svarede, at han manglede et sted, hvor folk, der elskede de her personer hvis kunst de elskede, havde mulighed for at betale dem, når nu ikke de fik penge af platformene for, at lægge det til rådighed.Han snakkede musikere og jeg snakkede forfattere, men de er alle kreative, og før eller siden afhængige af at lægge indhold på internettet. Før eller siden Content Creators.

En platform, hvor man kan støtte en kreativ med et fast beløb. Vi gennemrodede ordbøger, for at finde ordet, for en person der støtter eller en der giver noget. En mæcen, er en der støtter kunst eller videnskab økonomisk.

Mæcen er en kooperativ platform, fordi den er ejet af DiGiDis 4.000 medejere. Det betyder samtidig, at den er non-profit og dermed ikke kan genere overskud, fordi platformens formål ikke er, at gøre aktionærer rigere, men de kreative - ejerne af platformen, men gennem deres eget indhold, pardon kunst.Dette gør platformen til en ægte deleøkonomisk platform.

Så uanset om du vil læse med omme bagved, ja det her er blot en paywall, eller vil støtte op om vores arbejde med Mæcen, fordi du synes det lyder fedt, så vil jeg allermest håbe på, at du selv har lyst til at oprette dig på Mæcen. Du kan bruge det som dit eget lille univers, og kun dele med de få, du gider, eller du kan bruge det til at få støtte til et projekt, din egen lille hobby, som abonnement, eller selv et billetsystem, jeg har tænkt på alverdens muligheder, men endelig skriv til mig på otilia@digidi.dk, hvis du har en wicked idé.

Det koster som minimum 2 kroner at støtte mig, én krone går til Mæcen og resten går til mig direkte. Nu højere et beløb i støtter mig med, nu mere går til mig. Mæcen vil fortsat kun modtage 1 krone.

Hver en krone tæller, virkelig.

Minimum 2.00 kr